Så så

Og ud i verden. Jakke på? Lader være, fortryder kort tid efter. Skal købe en gave til Sø fordi alder. Skal købe en gave til Vig fordi andet. Skal hente et billede Aske har lavet som jeg har fået indrammet i en laksefarvet træramme. Det er blevet godt. Måske er det blevet godt. Ekspedienten var god. Jeg hedder Bål i dag. Skal se om nogle venner jeg skylder et farvel (jeg stak alt for hurtigt af sidst) er til at finde på deres mødested. Cafeen. Det er de ikke. I stedet går jeg ud i verden som en blyant og skriver alting ned. Nej, nej, jeg hedder Las. Jeg går forbi Kaf og tænker på at Billie Eilish spiste der for et par uger siden. Jeg ankom i aftes. Tog bussen ud af (af eller ad, kan ikke huske, ad vel) Nørrebrogade. Gik hen til en husdør i Ægirsgade og fandt nøglen på gemmestedet. Fik en besked hvor jeg blev inviteret til Søpavillonen. Gik videre over den Røde plads. Mødte Aslak, Klara, Ronja med flere. Der var vogne med djs. Blev spurgt om jeg ville til efterfest på Den Anden Side. Blev spurgt om jeg ville til efterfest på Folkets plads. Sagde ja, måske, til det hele. Gik videre under en måne der blev ved med at dele sig. Jeg kiggede op og delingerne begyndte at overlappe hinanden. Lange rækker af måner over himlen i København, der fyldte hele fladen ud. Himmelfladen. Indtil alt blev gråt og så mørkt. Jeg gik hen til lejligheden, låste mig ind. Skrev til Harald om han havde det godt. Han svarede ikke. Skrev til Lasse, han svarede ikke. Skrev til mig selv i nogle timer. En drøm jeg har haft (og også udgivet i I ly) som jeg bliver ved med at skrive ned. 

Drøm

Det jeg så 
så så
jeg 
prøver at huske 
er, er
hvad det var for en tid drømmen foregik i. Som om den var uden for tiden, men at slægterne der går, gik som på række som på stier ud af trailerbyen dernæst gennem en ørken til sidst på slyngede stier op af bjerget for til allersidst at ende ved et slot eller museum. I ørkenen var der krakeleringer i jorden. Jorden var så tør, at det lignede hud. Der var store master, elinstallationer, paraboler. Der gik alle aldre, voksne der bar børnene, oldinge der støttede sig til stokke og til de yngre. Op til bjerget. Men først i drømmen, du og jeg. Hvad ved jeg. Hvad vidste jeg. At vi var alene i trailerbyen. Var det nærmere en skurby? Gad vide hvorfor jeg synes den drøm er så interessant at vende tilbage til? Der var en toiletvogn. Jeg gik ind i den, men væggene skærmede mig. Hvorfor er toiletdrømmene så hyppige (men ikke for tiden)? Det er smukt at finde det fælles ved at indsamle drømme (Freud) og pludselig finde ud af at der må være en fase hvor skammen bliver installeret. Hvor tingene må skjules. Det er ligegyldigt hvad jeg skriver, jeg har overgivet mig til at skrive, men må have en at skrive til. Og en uro at skrive med. Finde en at skrive til. Er det det du, der er i drømmen, det jeg kan skrive til? Er det en MUSE (en anledning der har manifesteret sig) og derfor jeg ikke ved hvem det er? I drømmen er du, det mange jeg har kendt. Men da jeg kom ud igen fra badet (toilettet var blevet et bad, skammen til en renselse) sad du ved et hvidt sammenklappeligt bord med din familie omkring dig. Slægterne. Vi kunne ikke mødes. Jeg var der med min egen familie. Levende og døde. Kan ikke. Vi var adskilte. Du, I sad ved bordet med små tallerkner som til et kaffeselskab. Vi holdt øje med hinanden. Holdt vi. Pludselig bevægede alle aldre sig på stien, og menneskeheden gik i slyngede rækker. Jeg tænkte at du var gået foran, at du på en måde var endepunktet for alle aldre. Jeg løb og når jeg ikke løb så kravlede jeg. Indhentede efterhånden fortroppen, nåede slottet eller museet på bjerget før alle andre. Men stadig uden at have overhalet dig. Stod ved porten. Gik ind. Småløb op af trapperne i den store foyer. Jeg kom til et rum med et fint udskåret skrin. Hørte jeg en lyd fra skrinet som en skrigende kanin. Tolkede lydene som en kanin. Da jeg åbnede for at hjælpe den ud kravlede en virkelig stor kvælerslange ud. Jeg fik styret slangen tilbage i skrinet med mine tanker for at beskytte de folk der nu var kommet ind i rummet. Men var bekymret for kaninen.