En jordisk chance

Et sted i sindet står en hvid hjørnesofa. I den ligger jeg. Jeg tænker på Biosphere2, og er tung i hele kroppen. Så optagede vi var, var Theis og jeg af fortidens fremtidsforestillinger. Han fandt tegninger på nettet, NASAs hjemmeside sådan som kunstnere i 1970 forestillede sig fremtiden. Beboelige rumstationer med marker på indersiden af en globe. Han har været ret konsistent med det univers. Solar, Jordisk, Habitat. Vi fik opstøvet en optagelse af verdensrummet hos min nabo, HPST, der arbejdede på IRCAM, og brugte det til at lave undergangspop. Vi optog lyden af kaniner der stampede i jorden og brugte det som stortromme. Vi gik ture i de kommende bølger. Jeg lå i den hvide hjørnesofa, mens Theis arbejdede i Logic. Sproget afgiver ikke så mange lyde idag, men de lyde det afgiver er kolde.

Jeg savner så mange venner, og tænker at de ikke findes mere. Eller måske er det mig der ikke findes. Jeg tog til Århus for at besøg en nyfødt, men familien var ikke hjemme. Så tog jeg tilbage. Nu ligger jeg som en pude i stolen foran den åbne pejs i en barndomserindring. Som andre kan sidde på. Kan lide at kigge ind i ilden, kigge på min lille ildven, der gaber i aftenen, mens mine forældre ser TV. Jeg spørger min mor, hvordan jeg kommer derind. Det er en af mine tidligste ønsker, at jeg gerne vil ind i fjernsynet. Være der, i den retning mine forældre kigger. Gad vide hvad Theis laver? Måske bor han samme sted som sidst jeg besøgte ham for flere år siden. Vi spillede GTA i hans lejlighed på en projektor, og det første jeg gjorde var at stjæle en lastbil og køre fodgængerne ned. Så tog vi op på bjerget og skød betjente. Da jeg forlod ham kl 02 om natten, og var helt blæst af spillet, trådte jeg ud på gaden som var afspærret. Der holdt flere politibiler og jeg fik at vide at der havde været en person der havde skudt ind gennem en bilrude. Det var sket, mens Theis og jeg havde siddet i samme gade og spillet GTA og gjort det samme. Jeg fik dårlig samvittighed over at have grint så meget over spillet. Eller gjorde jeg? Sikkert ikke. Jeg var nok mest oppe at køre over virkelighedssammenfaldet. Eller var det et virkelighedsskred? Jeg troede jeg så ham på gaden forleden dag, da jeg var i Kbh. Tænkte, at jeg skulle skrive et brev og sige til ham at jeg stadig tænker meget på ham. Elsker ham. Men genren er måske kommet imellem os. Og livet. Måske er livet kommet mellem os. Men vi var så tætte, men så var vi ikke så tætte.