Eventyrdam

Der er sket så meget, der sker. Vi bestemte os for at vi kunne nå hinanden bedre gennem at skrive på bloggene. At opfinde et nyt sprog ved at bevæge os gennem de forladte trailerparker i udkanten af nettet. I ørkenen. Den tørre jord knaser under fødderne og senere møder jeg mine elever i et lokale under solen. Hej, siger de i kor. Hvad vil I? spørger jeg. Vi vil forstå det hele, svarer de i kor. Held og lykke, svarer jeg. Der er mange måder at bruge den her form på. Hvis jeg opretter tidspunktet nu kan jeg tale gennem tiderne. Det fascinerer mig, at tiden aldrig eksisterede. At der er en bevidsthed uden for kroppene som vi kan dyppe os i. Jeg bærer jer. Jeg bærer jer til en eventyrdam. Oppe på bredden står en fisker med gylden medestang. Et sted er der guder bag de tætteste skove. Men vi er et andet sted. Ved begyndelsen af en ny tid og med en underlig tomhed.