Tranen

Jeg så min bog I ly i går. Gik ind mod byen fra nv fordi jeg ville gå en tur ind i (vil ikke nævne stedet af hensyn til, at jeg gerne fortsat vil gå en tur ind i (vil ikke nævne) og ikke møde andre, ikke møde folk jeg kender, have god plads, kigge lidt på tøj, konversere med en ekspedient. Do you work in fashion, spurgte ekspedienten en dag. Ja, svarede jeg, jeg er redaktør for et modemagasin, SOSmegazine. Et magasin for mode og poesi. Wauw, sagde han, han var kommet hertil fra London for at lave modeljobs, og lige nu arbejdede han i her. Han var sød, jeg havde lyst til at blive, han smigrede mig, roste min stil, jeg smigrede ham, roste hans stil. Vi blev venner, senere, jeg holdt ham for panden, da han fik feberen, jeg fik feberen, vi tog piller og druknede i swimmingpoolen sammen, samtidigt. Det var en lykkelig tid, men en ulykkelig afslutning. Eller ikke så ulykkelig igen. Folk stimlede sammen omkring vandet og gispede og følte kærligheden til hinanden for første gang. Forstod offeret, mens lyset i poolen changerede. 

Men på vej ned mod byen skrev jeg en besked til Kristine (redaktør) om bogen var kommet. Hun svarede ikke. Det gør hun ellers altid. Hun er den bedste. På gaden mødte jeg Pasternak (boss). Han stod som en trane i døren til Gyldendal (hvad er det nu Y skriver? Tror det er første digt i 2'eren, der hvor han lige er blevet stoppet af politiet på købmagergade, fordi han har skudsikker vest på og de ringer til Gyldendal for at få bekræftet at han er en digter på vej til møde. Blander jeg det sammen med virkeligheden nu? Må kigge i hans bog ved lejlighed). Har du set din bog, spurgte Pasternak (boss). Næ, jeg vidste ikke den var kommet, har lige skrevet til Kristine (redaktør). Jamen, jeg har lige stået med den i hånden, sagde han, den er blevet flot. Kom med, sagde han. Vi gik op på kontorgangen,  kiggede ind på Kristines (redaktørens) kontor. Hun var der ikke, men der stod kasser ophobet på kontoret. Vi gik hen til ham, der står for produktionen (Giovani). Han havde selv nogle bøger og viste os, hvor resten var. De var så glade på forlaget, sagde de. De sagde grafikeren (Magda) havde været god. Der var en detalje jeg var utilfreds med. Noget med flapperne. Pasternak (Boss) sagde, det er ligemeget, det tager vi bare i 2., 3., 4. og 5. oplag. Han var sikker på salget. Det er ok, sagde jeg. Jeg tror jeg bliver glad for den. Jeg kan godt lide digtene. Jeg kan godt lide digteren (Las). 

Jeg prøver altid at undgå logoet. Selvom jeg meget godt kan lide tranen. Engang fik jeg lov til ikke at bruge logoet, fordi jeg ellers ville trække bogen tilbage. Dengang var det vigtigt for mig, fordi jeg skrev vækstkritisk. Kapitalismekritisk. Nu skriver jeg pop, og så er det ok med logo, men jeg prøvede alligevel. De ville ikke gå med til det. Så jeg hævnede mig ved at lave logoet lidt om. Nu holder tranen et hjerte i sin klo. Hævnen er sød.