Dagbog

I hvilken tid kan jeg skrive? I alle, til alle tider. Ok, men jeg vågnede under det store vindue på Maries værelse havde lyst til at blive liggende. Mine earpods var faldet ud af ørene, mens jeg sov. Hvad havde jeg hørt? DJ Warlord, selvfølgelig. Nu husker jeg. Mystery Leopard Spins Tracks At Local Nightclub. Det var den jeg var på den nat i verdens historie. I og til. Og så faldt jeg bare i søvn. Men nu vågnede, vågner jeg. Hovedpine. Forsøgte at skylle den væk med et varmt bad. Da jeg havde affundet mig med en kjolelang skjorte som jeg har haft i mange år og jeans fordi jeg ikke rigtig havde, har andet, var jeg klar til den grå gade. Så hvad? Så var jeg glad fordi jeg skulle møde Viggo.

Så hvad?

Så var jeg glad.

Vi havde aftalt kl. 12. Jeg stod på gaden foran hans dør kl. 12. Han ringede kl. 12. Jeg kommer ned, sagde han. Jeg gik i 7/11 og købte hovedpinepiller. Han gik mig i møde. Vi mødtes og jeg gav ham et kys på kinden. Han var sød. Han smilede så sødt. Skal vi gå en tur? Det kan vi godt. Vi gik til den sorte plads. Til kaffebaren. Sad uden for. Han signede med Universal Records igår. Drukket, drak champagne med de andre. Været VIP på søen. Hele dagen hang, hænger sammen. Nu skal jeg fortælle hvordan. Altså, mens vi sad der på kaffebaren viste jeg Viggo en robothest (den hest kommer til at ændre det hele, sagde jeg. Hvad fuck skal man med sådan en hest, sagde han) på telefonen og da jeg kiggede op stod pludselig Clarissa og Fie foran os. Vil I sidde? Nej, de skulle snakke. Ok, vi ses. Senere skrev de og spurgte om vi skulle lave et selskab i morgen. Gerne, svarede jeg. Vi gik også videre. Forbi Drift Radio. Snakkede om hvem der var DJ derinde. Gik ned forbi runddelen, ind på Assistensen. Har du set Strunges grav? Tror du har vist mig den. Skal vi gå forbi alligevel? Bogstaverne bevægede, bevæger sig på den ujævne overflade på stenen. Væbnet med vinger. Jeg elsker Strunge mere og mere, sagde jeg. Også mig, sagde han. Men nogen gange ødelægger skolen ham lidt. Jamen, det er selvfølgelig irriterende, men måske ok. Måske er det godt bare at læse ham uanset hvordan folk læser ham. Læse og drømme drøm. Føle følelser. Vi satte os ved metroen og ventede ven. 

Jeg skulle videre. Så mange ting. Skulle mødes med Ursula ved hendes dør. Jeg talte i telefon på vejen derhen. Det ved jeg, fordi jeg talte i telefon og på den anden side af vejen stod Oscar og jeg vinkede bare til ham, da vi passerede hinanden i fodgængerovergangen, fordi jeg talte i telefon. Men med hvem? Med Marie eller Glenn? Det var med Glenn. Han havde mødt Björk, de havde byttet bøger. Hegel for Freud. Hyggeligt. Ja.

Jeg stod på gaden foran Ursulas dør kl.15. Inde i byen. Hun havde skrevet til mig i mail: Jeg læste din bog i ét drag, SMUUUUK, lars, du er en intens stjerne. Så sødt. Ringede på, hun kom ned. Vi gik, går mod Kgs Nytorv uden at aftale. Jeg elsker Kgs Nytorv. Der jeg er født. Født og død mange gange, mens bilerne er kørt rundt om i en evindelig cirkel. Vi gik over den nye bro, Papirøen, Holmen, Refshaleøen, alt det der. Hvad talte vi om? Det er godt at vide. Det var en vidunderlig tur. Vi talte om digte og King Kong teori og musik. Og stod på det yderste af Kbh. Det var en lang tur. Jeg kom for sent til næste aftale, udskød næste aftale med Marius, fordi det var så rart bare at bruge timer med Ursula, tale om vores fælles barn Solen, udskyde det hele, følge hende hjem igen.

Hvad skete der så? Det var igår i alle tider. Pludselig blev jeg råbt an på Gothersgade. Hvem var det? Det var Leah og en ven der sad på en bænk og spiste chips. De var søde. Jeg lænede mig mod et skilt der stod skævt i luften. Småsnakkede, grinede. Vi ses. Hav det godt. Gik ud på Frederiksborggade, tænkte på fortiden. Engang ringede jeg altid bare på hos den. Og hos den. Var til fest på dens pladeselskab hvor CDerne hang ned fra loftet. Åh, 90erne. De er alle dem. Men nu stod jeg på Dronning Louises bro og Marius stod foran mig, og det er 2025. Perfekt. Jeg har dårlige nyheder, sagde han. Åh, nej, sagde jeg. Kan jeg ikke publicere digtene?Nej, sagde han, juraen er ret simpel der. Okok. 

Det er fordi jeg for nylig (under oprydning på Fanø) genlæste nogle af de digte som Yahya sendte til mig i breve, og som jeg ikke tror findes i andre udgaver, fordi han sendte dem fra fængslet og da han kom ud (åh, da han kom ud) talte vi om dem, og han sagde, at de bare var til mig. Men hvad ved jeg. Jeg havde lyst til at tage billeder af dem og publicere dem her på bloggen og fortælle lidt om hvor smukt og kompliceret det hele var. Og hvor sødt et andet brev var, hvor han siger tak for, at jeg har sendt ham Blakes Ægteskab mellem Himmel og Helvede. Hvor han siger, at han narrer de bedste bøger ud af mig på snedigste vis. Fordi da jeg mødte ham allerførste gang læste vi Rimbaud sammen i flere timer, og pludselig dagen efter fik han en besked om at han skulle møde i retten og eftersom han vidste han var skyldig, troede han, han skulle i ungdomsfængsel, og så forærede jeg ham mine to Rimbaud-bøger, som jeg ellers havde haft siden jeg selv var teenager, så han kunne læse dem i fængslet. Og han var så glad for dem og vi skrev mails og ringede sammen om dem det forår (og han blev frikendt for anklagen, fordi vidnet ikke kunne genkende ham). Og da han flere år senere skød en i benet og kom rigtigt i fængsel sendte jeg ham så Blake og skrev, at det var min bedste bog, og derfor hentydede han til at han havde gjort det hele for at franarre mig mine bedste bøger. Jeg ved ikke. Måske der det dumt at skrive om ham, men jeg har altid lyst til at skrive om ham, tale om ham. På en måde som måske er patetisk. Men jeg savner ham jo også bare. 

Marius siger, sagde, at jeg bliver nødt til at få familiens samtykke, hvis jeg vil udgive dem også selvom det bare er på en ikke-kommerciel blog og det er mig der har ejendomsretten. Og det er jo helt i orden. Selvfølgelig. Det er så sjovt at tale om jura med Marius, fordi han er jurist og fordi lovgivning er en fiktion, der hele tiden skal argumenteres for. Jeg driller med at han opfinder det hele undervejs, men han benægter. Han er den eneste jeg kender der bedst kan lide Mickey Mouse historierne. Selv er jeg mest til Stålanden. Dobbeltheden. Og fordi alle ser ham som uduelig, men i virkeligheden er han en helt. Vi går på Assistens, besøger Strunge (for anden gang den dag), taler om Pia Juuls grav. Hendes bøger. Går mod kaffebar på Nørrebro torv. Nørrebrogade er, var afspærret pga et knivoverfald. Vi går over røde og sorte plads, sidder på Waynes og kigger på politiets hunde lede efter våben. Jeg vil følge ham ned til Runddelen, går tilbage ad Nørrebrogade, han forærer mig en bog Persona af Bergmann, ej, det er mærkeligt, siger jeg, det er netop den bog som jeg sidder og arbejder med nu! Jeg er ved at skrive en ny bog, hvor jeg bruger Persona, og jeg har den ikke. Det er en vigtig gave, og mens han giver mig den på Nørrebrogade kommer Nanna, og Johan cyklende forbi, og de standser og vi krammer. Hvor skal I hen? På Drift. Ok, jeg siger farvel til Marius og så kommer jeg om lidt. Ok, vi ses. 

Der er, var fyldt på Drift. Mødte Camilla og Heva. Møder dem så meget for tiden. De stod, står udenfor lige bag DJ´en. Bag dem inde i huset står DJ´en og folk danser. Esben og Anna Gunvor sidder på bænken. Vi krammer og hilser. Det hele hænger sammen. Tror de allesammen har DJet tidligere. Ved siden af os er der en flok yngre som har tøj på jeg ikke tidligere har set. Det er vildt flot. Skal huske at spørge hvem de er. Inde i gården sidder Nanna og Johan, begge i tøj som fra en anden verden. Jeg er i den anden verden. Er Nanna byens bedst klædte? Hun er et godt bud. Jeg beundrer dem begge. De er ægte stjerner. Kritikeren og kunstneren. Hehe. Elskede Johans metalnæse, den han udstillede på sig selv til en fernisering. Johan sagde, at han sluger min blog. At den er så romantisk. At han føler at den er det København har manglet. Den er det København han drømte om fandtes før han kom til København. Åh, Johan, (jeg elsker anmeldelser) du ved ikke hvor meget det betyder. Hvordan møder du alle de mennesker? spørger Nanna, Altså bare sådan her, siger jeg.