Det er sent, og jeg har lige gået en tur. Sidder i Clarissas lejlighed ved et fint, rundt bord. Hun er på turne igen, måske i Belgien, måske Holland. Jeg har lånt lejligheden imens. Kigger ud, ser kun mørke vinduer på den anden side. Hvad laver folk? Jaja, sover. Da jeg gik ned, kunne jeg på den første gade mærke lidt af varmen fra tidligere, fra solen der har været allevegne idag. På den anden gade stod folk og hyggede og røg joints. Elsker København om natten, tænkte jeg. Lugtene. På vej over en vej mødte jeg en, jeg ikke har mødt længe. Hvor skal du hen? Åh, bare hjem. Hvor skal du hen? Ved ikke, jeg er allerede hjemme, sagde jeg. Vi smilede som måner. Jeg gik videre gennem parken. Enkelte hang på bænke, næsten usynlige i mørket. Okok, det jeg jeg skriver om kan godt bare blive ved med at spadsere rundt og sige søde ting og skrive sms´er og have musik i ørerne, men det der egentligt interesserer mig er, at på den sidste gade mødte jeg Amina. Hej Amina! Hej Lars! Hvad laver du her? Det samme som dig. Hun sagde: Slap AF du ser godt ud! Iih, sagde jeg. Hun sagde det igen: Slap AF du ser godt ud! Sødt sagt, sagde jeg. Vi talte om, da vi læste hinandens digte. En aften læste vi hinandens uudgivne digte, mens der var publikum på, ikke mange, det var omkring et bord nede i litteraturhaus. Det føltes som noget særligt. En særlig forbindelse. Jeg elskede hendes digte. Elsker. I hendes bog, er der nogle digte jeg bliver ved med at vende tilbage til. Jeg har ikke bogen her, ville gerne citere dem. Synes alle skal kende dem. Det gør mig så glad at tænke på hende som digter. Beundrer hende. Måske kan jeg få hendes bog på Gyldendal i morgen, åh, det må jeg huske, så jeg kan stille den i Clarissas lejlighed.
Ps. Hvis der er en redaktør fra Gyldendal der læser med her, gider du så minde mig om det i morgen, 10hi?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar