Men nu kommer jeg i tanke om noget jeg læste i avisen på et tidspunkt, det var en anmeldelse af en bog, vent lidt jeg skal lige google ... ok, nu er jeg tilbage, det var ikke så svært. Statsministerens tidligere taleskriver Villads Andersen debuterede med en roman i 2022, der hed København, udateret, der ifølge Politikens anmeldelse er en "tidstypisk og fermt formuleret fremtidsdystopi, hvor verden er blevet mere grøn, men også mere kold, fordi klimakampen har fået totalitære tendenser." Og så kommer følgende passage:
"Romanens fortæller, der blot bærer efternavnet Andersen, har mistet sin søn Frederik til de nye sekteriske strømninger, og hans ægteskab er gået i opløsning. Bogen igennem skal han forsøge at skrive et brev til sin søn, der stoppede med at gå i bad, skældte sin far ud for ikke at slukke lyset og i øvrigt læste ’Den unge Werthers lidelser’ og havde en plakat hængende med Lars Skinnebach-citatet, der åbenbart er blevet de unges slogan: »Kunst, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med«. Hvad der egentlig skete med Frederik, er en del af spændingen, der holder bogen kørende."
Hahaha, mit kernepublikum er åbenbart en ung, sekterisk, beskidt Goethe-læser!
Der fik de dig, din Goethe-grissebasse! »Kunst, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med«-sætningen hørte jeg også vældig ofte citeret, da jeg en kort overgang boede i København. Var det mon allerede fra dengang, jeg gik på Forfatterskolen (2005-07)?
SvarSlet