Dagbog

Jeg ved ikke hvad jeg laver, hvad laver jeg? Sidder i køkkenet ved det halvmåneformede bord. Jeg har været ude i flere timer, vi spillede spikeball og hørte musik på en soundbox i solen. Blev brændt. Spiste Sunlolly på græsset med Kirsten. De sagde, de næsten var glad. Hvad? Er der ikke plads til depression her? Ah, misforstå mig nu ikke. Det er ikke fordi. Jeg var overhovedet ikke depressiv. Jeg var også glad. Syntes bare det var sjovt at sige. Måske sagde jeg det til en anden. Måske var det slet ikke sjovt at sige. Det er ikke sjovt at tale om depression på den måde med mindre man er depressiv. Jeg har det egentlig godt, og læser Sarah Kane med eleverne. 4.48 psychosis. Det smitter lidt. Skriften smitter. Græsset er meget grønt. Vi gik i Brugsen og købte snacks, og ville læse på vejen. Ville gå og læse nogle digte. Tager du ikke en sjov digtsamling med, spurgte Kirsten. Jo, sagde jeg, 2 min., sagde jeg og viste to fingre. Vi mødtes i gården, jeg havde taget Nath Krauses nye bog med. Trilogi. Den passer perfekt til 1. maj. Den er så god. Vi gik og læste, skiftedes til at læse en eller to sider op, om grisenes arbejde, mens vi gik mellem giftmarker. Mens tusinde individer (er det at fremmedgøre grisen at kalde den individ eller er det det modsatte? Jeg omtaler tit grisene som individer for at gøre dem mere lige med mennesker. Altså for at forstå deres lidelser som lidelser, men er usikker på om det gør det modsatte) står indeburede i stalde omkring os. Hvad ellers? I morges underviste jeg i kalligrafi, mens vi hørte Else Marie Pades Hitler er ikke død.