Let

 Der er den lille letbane, den er lige til at plukke. Jeg var inde i århus for at få ordnet bryn, og hostede, kunne kun hoste historien op. Har altid lyst til at føre sætningen ind i noget vigtigt, men det eneste vigtige har lige lagt sig på gulvet med en lungebetændelse. Åh, nej, ikke nu igen. Brynene hæver sig som sætninger og munden former et O. Alt er til forhandling, når det man troede var det man troede var. U. En stemme der lyder som en digter jeg engang kendte gentager næste stop. Jeg vil ikke af endnu. Fordi fryser. Kan ikke overskue cykelturen til slottet. De slyngede veje over åen, og Villemand der sidder med sin harpe og beder mig om en skilling. Hvor er din væne brud? spørger jeg. Jeg slog hende for panden og legede guldtavel med hende øjne. Hvad blev resultatet? spørger jeg. At jeg måtte vogte over riber å uden succes. Uden skønhed. Og lyden af skrigende grise når jeg slår strengene an. Fair nok, sagde jeg. Og gik hovedrystende rystet forbi. Nu skal jeg lige varme mig. Ses