Venner

Jeg skriver med en ven der skriver, at de ikke er deres egen fortrolige. Og en anden, at de ikke aner hvem eller hvor de er. En tredje spørger hvilket dyr jeg er. Jeg spørger ikke hvorfor. Men skriver en kanin. Sød og bange. Hvad er jeg bange for? Manglende intelligens, det gør mig sygt bange. Grovhed. Manglende høflighed. Folk der er påvirkede af alkohol. Kaninen er bange for den lille ræv bag øret. Jeg mener det. Så skræmmende. Men skulle ræven ikke være snedig? Åbenbart ikke når den sidder bag øret. Hvad ellers? Jeg slog lige op på wikipedia fordi måden jeg skrev på fik mig til at tænke på Sei Shonagon, altså på Pudebogen, men så var det helt MÆRKELIGT, fordi der stod at Sei Shonagon og Murasaki Shikibu var rivaler, og jeg kan ikke huske at Sei Shonagon og Murasaki Shikibu var rivaler, kan ikke huske at være stødt på den oplysning før, og det er MÆRKELIGT fordi Murasakis Tale of Genji, engang var min yndlingsprosabog, og jeg MÅ være stødt på den oplysning før. Men også vildt at deres rivalisering er berømmet her 1000 år efter. Eller det er sent og jeg sidder bare og skriver fordi jeg er rastløs. På bloggen og med venner. Jeg har en følelse af at virkeligheden er forsvundet. Som at være teenager i et hus hvor forældrene aldrig kom hjem fra ferien.