Jeg er i Rom, fordi jeg ringede sammen med Clarissa, og sagde, at jeg ikke vidste hvor jeg skulle hen efter Leipzig, og så sagde hun, at jeg skulle tage med hende på tour. Fie skal også med, sagde hun. Og jeg har allerede overnatning til dig. Det er jo det vi har talt om, sagde hun. Og det ER jo det vi har talt om. At jeg bare skulle tage med, hænge ud. Være spændende. I morgen aften skal hun spille koncert på Villa Medici. Det er begyndelsen. Vi skal mødes der til frokost. Jeg kom selv for et par dage siden med tog fra Firenze, og indlogerede mig på et hotelværelse. Har gået rundt i 1000 grader i dag. Købte tre overdele, en Versace t-shirt, en ærmeløs Fendi og en poloagtig Valentino, og lagde dem på sengen for at tage et billede da jeg kom tilbage til værelset. Tog et billede og sendte til Mathilde. Skiftede bukser og tog Fendien på. Gik ned til restauranten, hvor jeg også spiste igår. Skifter snart tid. Tider. Bestilte vand, et glas vin og vongole. Good choice, sagde tjeneren. Desværre ikke den samme tjener som i går, men mere imødekommende og venlig, sikkert fordi jeg er gået til opgaven med større sikkerhed. Irriterende sætning alligevel. Det med opgaven. Måske bare usand sætning, fordi det ikke handler om en opgave, men om at jeg bevægede mig ind i restauranten og på forhånd vidste hvad jeg ville have, hvad jeg skulle bestille, og var tryg ved stemningen og personalet. Jeg slapper af. Ser godt ud i blusen. Altså jeg mener ser virkelig godt ud i den bluse. Har lavet armbøjninger for at tone armene og skuldrene lidt. Ved virkelig ikke hvilken tid jeg skriver i. Tillader mig at sidde på restauranten og skrive på min telefon selvom jeg føler det er dårlig stil over for stedet. Jeg lægger telefonen på bordet og håber tjeneren ser, at jeg skriver i et dokument i stedet for sms eller insta. At jeg er mere nærværende end det. Jeg fik en besked fra min bror tidligere i dag, at jeg havde fået en lille arv fra min mor. Senere fik jeg en besked fra det offentlige, som gjorde mig ked af det. Gik en lang tur og græd ved trevifontænen. Alting mindede om noget. Om det. Gik hen til Balanciaga i det hus, hvor Shelley-parret boede en overgang. Jeg var den eneste besøgende til de ca. 10 ansatte. Fik lyst til at gå over på den anden side af gaden for at se Keats-Shelley museet ved den spanske trappe. De var vist aldrig i Rom på samme tid, Keats og Shelley. Talte med kustoderne som fortalte at de aldrig var der samtidigt. Og at museet har den største bogsamling af de engelske romantikere. Og Mary Shelleys skrivebord (som lige nu var taget væk) hvor hun skrev Frankenstein og gemte Percys hjerte i skuffen indtil sin død. Kvinden i museets lille billetkontor/boghandel sagde at hjertet var begravet i England. Really, sagde jeg, og sagde, at jeg troede det var begravet på den protestantiske kirkegård uden for byen ved siden af hans grav. Hun sagde, at det var en ny oplysning for hende, og jeg blev pludseligt i tvivl om hvorvidt hun havde ret fordi hun vidste så meget om digterne. Og havde lige fortalt mig hvor de boede på forskellige tidspunkter og hvordan Mary blev tvunget tilbage til England af Percys far. Så vi lod det være og jeg købte en bog, Love is my religion af Keats. Takkede flere gange. Roste museet. Gik op af bjerget uden om den spanske trappe og fandt et cafeteria at sidde på. Jeg spurgte om strøm til min telefon, og fordi jeg ikke havde strøm tog jeg bogen op og læste de to introduktioner. Tjeneren spurgte om han måtte se den bog jeg læste. At han selv læser en bog om ugen og er den eneste i metroen der læser. Alle andre sidder med deres mobil, sagde han. Hans kone er engelsklærer og de taler begge syv sprog. Han læser meget poesi, sagde han. Jeg sagde, at jeg skriver poesi. Han blev glad. Sørgede for mig. Kom med kaffe og en croissant, mens jeg læste uden at forstyrre, uden jeg havde bestilt. Da jeg gik, sagde han, at jeg var en sjælden hvid due. Haha, sagde han virkelig det? Var det det han sagde? Jeg vil gå forbi i morgen igen. Det er ikke så langt fra Villa Medici.
(I går aftes sagde tarotlæseren (som jeg konsulterede på gaden) at vi er energi, men mobiltelefonerne forstyrrer den energi vi udsender, pga. den energi de udsender. Altså de forstyrrer reinkarnationerne, MENINGEN, og den karmiske udvikling)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar