28.6.25

Radio med mere

Åh, jeg glæder mig til at lave radio med Marie Vedel. Vi lavede det første program for et år siden, og vi går og venter på hvornår vi skal mødes og publicere det. Vi skal snart mødes og publicere det. Det håber jeg. Jeg håber bare vi snart skal mødes, men jeg er i Leipzig og hun er i Sønderho. Eller måske i København. Eller måske i Malmø. Eller måske på Møn. Jeg kan aldrig regne ud hvor hun er. Hun er en flue i en flaske, men uden at flasken er der. Så aktiv som om hun er usynligt indespærret, imens hun laver cutting edge performance, kunst, film. På nettet kan man se hendes julekalender til Museet for Samtidskunst, som på en måde var en generationsmanifestation. ALLE var med i den.  Hvad hed den? Jeg må lige slå det op, Karen from the Mill, hedder den. Hvert afsnit varede nogle minutter, og det meste af tiden gik med resume af forrige afsnit, men hvor resumeet var sin egen handling. Altså handlede om ting der ikke før var sket. Jeg prøvede ihærdigt at få en rolle, altsammen foregik i en landsby, og jeg ønskede at være med i et metalag, hvor jeg skulle være psykoterapeut for instruktørerne, men jeg fik aldrig rollen, bl.a. fordi jeg hele tiden havde andet arbejde. Men jeg har altid drømt om at være med i film. Ville virkeligt gerne have været med i den (heldigvis er jeg med i andre nu, hehe, skal være med i andre, hehe). Men altså den er et vanvittigt flot og grineren værk som MAN bliver nødt til at se (igen).

Hvad hedder vores radio så? Den hedder Radio Magter. Jeg har lyst til at sige det hele, men vil vente vente.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar