Subjekt ligger udspændt

Jeg, jeg mener, subjektet ligger udspændt og hører på bølgen. Det ligger udspændt på solstol som et omrids. Der er ingen grund til at standse når omridset er elastisk og alligevel bevæger sig mod et ophør. Der er slet ingen grund til agens for subjekt i solstol. Men alligevel ting sker. Subjekt går i vandet og vandet der omslutter som læber spytter i land igen. Så subjekt bliver omrids i solstol igen. En tomhed udvider sig. Vil du have solcreme, spørger Fie eller Clarissa. Ja, blir nok nødt til. Tager lidt creme på hånd, og hånd glider rundt på våd krop. Clarissa, Fie og Mikkel går i vand. Subjekt tager billeder af ansigt med salt i ansigt. Kigger på børn på oppustelig enhjørning. Clarissa og Fie løber op af vand, dryppende, og giver highfive til subjekt. Subjekt tager billede af Clarissa der tager billede af Fie der løber op af vand, dryppende. Subjekt lukker sit ansigt og glemmer tid og sted. Udvidelsen fortsætter. Vurderer ikke sin situation. Så skriver en eller anden, skriver til subjekt på socialt medie. Sry sry jeg ik har skrevet. Liv kom. Død kom. Det fckd. Subjekt går gennem sollys igen og ud i vand. Men skal ikke ud til stor sten. Mikkel svømmer forbi stor sten. Der er alt for dybt. Alt for stort vand. Som lille fisk ser subjekt ikke rigtig bund, finder ikke bund. Fie sagde igår, det sjovt hvorfor vi skriver prosa når vi skriver blog, sagde hun. Subjekt skriver ikke prosa, subjekt skriver liv, sagde subjekt. Ej lækkert, jeg vil osse skrive liv, sagde Fie. De går i vand igen, Clarissa, Fie og Mikkel. Ligner aflange aliens.