Spejl

Jeg sidder på Skjolds Plads og bliver enig med mig selv om at det er et sted i København. Søger altid den plads. Stiller min cykel ved metro (skriver det lige for at huske det, når jeg kommer tilbage til har jeg glemt hvor jeg har stillet min cykel). Drikker kaffe og læser Horace Engdahls Meteorer. Er der overhovedet nogen der læser ham længere? Jeg fandt bogen på biblioteket. Det føles som en guilty p. Kan ikke stave til p. Kunne ellers godt finde nydelse ved at stave til det. Jeg kan lide at læse den. En ven skriver, at den har lavet en blog og sender en link. Den skriver på bloggen, at dens værste frygt er at kigge sig i spejlet og ikke vide hvem det er der kigger tilbage. Jeg synes også det er sygt ned når noget UTILGÆNGELIGT kigger tilbage i badeværelsesspejlet. Men kom, UTILGÆNGELIGT, vi skal mødes med rene hænder.