Med letbanen. Går mellem giftmarker. Kommer ind i lejligheden. Alle sætninger så korte idag. Træet på gårdspladsen. Elsker at undervise. Hvad skal vi læse? Ingmar Bergmann Persona. Sarah Kane 4.48 Psychosis. Og andet drama drama. Vi slår tilfældigt op i Viola Spolin Improvisation for the theater og finder en øvelse der handler om stilhed. Taler om stilhed og drab. Hvad sker der så? Så laver vi skriveøvelser, og læser i Persona. Alting handler om stilhed. Fordi fru Vogler ikke siger noget, bliver hun lærredet for sygeplejersken Almas projektioner. Det er så vildt. Eleverne skriver så godt. Vil give dem mere end jeg har. Aflyser møde alt for sent. Tager letbane og et tog til Aalborg. Skal tale med Jørgen (forsker) på et STED. Snakker om Rilke (mig) og Kant (Jørgen) og Ellen Einan (mig). Ellen Einan bliver i mit hovede. Ved ikke noget om noget. Virkelig. Ved ikke noget om nogen. Finder på. Læser lidt højt fra I ly. Applaus. Tager afsked med Jørgen. Jeg hører en person sige til en anden person. Da jeg går forbi spørger de om jeg vil signere en bog. At de har skrevet om Øvelser og rituelle tekster. Kære. En hilsen fra. Går hastigt mod stationen. Tog til Århus. Letbane. Har noise cancelling i ørerne. Projekterer mig selv ind i stilheden. Går mellem giftmarker igen. Møder Kirsten (filosof) i spisesalen. Skriger af glæde. Er du her? Møder Björk (filosof) på bænken i gården. Skriger af glæde. Er du her? Ser Kirsten sidde i gråt track suit grå kasket spise to panerede fiskefiletter. Kun det. Elsker radikaliteten. Alt er radikalt ved dem. Hører Björk holde foredrag om Mark Fisher The Wierd and the Eerie i foredragssalen. Det handler om liminale rum. Og nettets bagrum. Senere slænger vi os i den lille lejlighed indrettet med institutionens møbler. Björk og Kirsten og mig. Så kommer Mathilde (<3) hjem fra Berlin. Så er vi fire venner. Slænger os uden epiteter. Drikker te. Björk siger depression er en frigørelse. At den er en mulighed for frigørelse. Efter foredraget stod en rand af elever der ville vide mere. De liminale rum repræsenterer et gyldigt håb. Kirsten ligger i sofaen med en vape. Den lyser op i uvirkeligheden, når de suger.
Et gyldigt håb 🤍 !
SvarSletSå fin en tekst Lars<3
SvarSletDet kan være hårdt at tro depressionen er en mulighed for frigørelse og derfor er det sikkert sandt. Man møder dem man skal møde og man møder ingen og vender sig indad og møder alle der. Er det liminale rum grænseløst fordi det ikke eksisterer? I er gyldige håb og bevæger jer forbi jer selv, selv eleverne er hver især en skole:)
SvarSlet