Jeg har ligget i skovbunden som en syg gud der drømmer onde drømme. Undskyld. Men har også haft besøg af !hackloteket som havde sagt at de ville lave en digtmaskine sammen med mig og eleverne. Jeg kan ikke prise dem nok. Pris dem. De kom 5 !hackloer til Tes og lavede workshops om aftenen. Pris E, K, M, J og U. Folk tog kameraer, midicontrollere, computere og hvad som helst med og vi lavede nye instrumenter og maskiner ud af dem. Om natten sad !hackloerne og programmede for at lave en brugbar digtmaskine. I morges kom de ind på mit hold mens vi hørte digte og præsenterede den. Jeg havde svært ved at skjule hvor chokeret glad jeg var. Jeg er ikke sikker på at hverken elever eller !hackloer helt forstod hvad der skete, hvor stort det var. Jeg havde talt med !hackloerne for nogle måneder siden om hvilken maskine jeg længtes efter, og de havde sagt at de ville lave den når de kom på besøg. Det handler om at give hvert bogstav (eller alle taster) på et tastatur en lyd. F.eks en tonehøjde eller en klang sådan at når man skriver vil man ikke kun bestræbe sig på sætningernes betydning, men også ordenes arbitrære lyd (kan man tale om lyd som arbitrær?) og forstå sætninger og digten som partiturer som man vil være i stand til at afspille senere. Det kan minde om Conlon Nancarrows papirruller, kan det ikke? Men de havde også lavet andre ting. En forholdsvis traditionel tilfældighedsgenerator, men hvor det ikke bare var organiseret i ordklasser, men også i associationsklasser. Og hvor maskinen skrev digtene, alt imens man improviserede nyt materiale. Endnu en ting som de havde lavet i nat (de var blege af lykke) var at de havde lavet en maskine til at optage reallyd og automatisk slice optagelsen op i 35 samples, hvorefter den gemte det som et nyt tastatur. Åh, jeg kan ikke forklare hvor smukt det var. Hvor smukt det er. Hvor utrolige muligheder de åbner i forhold til at lave poesi og musik.
Jeg troede at digtmaskinen var død (med mindre man accepterer at I Ching til stadighed er den vildeste digtmaskine), men det tror jeg sandelige ikke den er (død, altså, men jeg tror stadig I Ching er den vildeste digtmaskine).
Det har - okok, jeg har lige brug for en pause før jeg skriver det - det har potentiale til at være det smukkeste i dansk poesi siden Johannes L. Madsen optrådte med sin orakelmaskine og udgav resultatet i Hvad ser diamanter?
Det vil vise sig de næste måneder om jeg har ret. Jeg tror jeg har ret. Men de næste måneder vil de finpudse og jeg vil afprøve. SYYYYGT
UPDATE
Det lyder absolut vidunderligt! Herligst Petrc
SvarSlet