Radio med mere

Åh, jeg glæder mig til at lave radio med Marie Vedel. Vi lavede det første program for et år siden, og vi går og venter på hvornår vi skal mødes og publicere det. Vi skal snart mødes og publicere det. Det håber jeg. Jeg håber bare vi snart skal mødes, men jeg er i Leipzig og hun er i Sønderho. Eller måske i København. Eller måske i Malmø. Eller måske på Møn. Jeg kan aldrig regne ud hvor hun er. Hun er en flue i en flaske, men uden at flasken er der. Så aktiv og som om hun er usynligt indespærret, imens hun laver cutting edge performance, kunst, film. På nettet kan man se hendes julekalender til Museet for Samtidskunst, som på en måde var en generationsmanifestation. ALLE var med i den.  Hvad hed den? Jeg må lige slå det op, Karen from the Mill, hedder den. Hvert afsnit varede nogle minutter, og det meste af tiden gik med resume af forrige afsnit, men hvor resumeet var sin egen handling. Altså handlede om ting der ikke før var sket. Jeg prøvede ihærdigt at få en rolle, altsammen foregik i en landsby, og jeg ønskede at være med i et metalag, hvor jeg skulle være psykoterapeut for instruktørerne, men jeg fik aldrig rollen, bl.a. fordi jeg hele tiden havde andet arbejde. Men jeg har altid drømt om at være med i film. Ville virkeligt gerne have været med i den (heldigvis er jeg med i andre nu, hehe, skal være med i andre, hehe). Men altså den er et vanvittigt flot og grineren værk som MAN bliver nødt til at se (igen).

Hvad hedder vores radio så? Den hedder Radio Magter. Jeg har lyst til at sige det hele, men vil vente vente.

Rider med nattens kappe

Jeg er på interrail sammen med Lasse Raagaard, vi tog til Leipzig for at dyppe tæerne i romantikken. Uh, så søde tæer. Læse Novalis. Besøge Goethes hus. Universitetet i Jena. Bla bla. Det var spændende. Det er spændende. Vi har mange timer sammen, og så kom jeg til at tænke på Johannes L. Madsen, som Lasse ikke kendte. Måske tænkte jeg på ham pga. Novalis nattesyn? Altså det er ikke for at udstille Lasse, selvfølgelig ikke, men jeg er i chok over at en fremtrædende yngre digter som endda har gået på forfatterskolen ikke ved hvem Johannes L. Madsen er. Der er sket et svigt, nogen har svigtet, måske samfundet! Jeg vil ikke forestille mig dansk digtning uden Johannes L. Madsen. 

Den første bog jeg husker selv at have købt er hans udvalgte digte fra 1985. Der lå en boghandel tæt ved stationen i Roskilde, som jeg tit besøgte, da jeg begyndte i gymnasiet og skulle vente på bussen ud til Salløv langt, langt uden for alt, hvor mine forældre havde lejet et lille hus, og hvor jeg kunne ligge så ensom om natten og mærke en decideret novalistisk længsel. Hehe. Boghandlen havde de udvalgte digte på tilbud, den stod på øverste hylde næsten uden for rækkevidde, og jeg blev umiddelbart og mildt sagt ramt af digtene. 

        

 tanken får ord for at være

               en rytter med flagrende kappe
                 der rider henover natten og natten
får ord for at være
en flagrende rytter
            der rider med mørkets kappe
              henover himlen og himlen får ord
                 for at være det flagrende mørke der
 rider med nattens kappe
henover månen og månen
    får ord for at være en rytter
       der rider med flagrende kappe
          henover mørket 

(Nedspildt spruttende af syre fra 69)

F R E E P A L E S T I N E

Forleden dag, da Tettix Hexer blev smidt ud af morgenTV, det var så smukt. TV2 har vist nok fjernet indslaget fra deres hjemmeside, men heldigvis findes Reddit. Og heldigvis sendte han hele udsendelsen til mig senere på dagen. Elsker at han vil stemme sin luftguitar på landsdækkende TV, at TV tror at de skal lave et lol-indslag, at han forvandler det til en politisk komposition som ender i en aktivistisk handling. Eller elsker, at man ikke kan adskille de ting. Jeg kender bedst Tettix Hexer som Jenner. I TV kalder de ham Jens Leonard. Jeg har for det meste mødt ham i selskab med Joakim Moesgaard. Joakim som også har lavet nogle af de mest mindeværdige ting de senere år. De film de lagde op på YouTube for fem-seks år siden var fabelagtige. Noget af det mest rendyrkede grænseoverskridende, æstetisk smadrede og virkeligt sjove videokunst. Desværre er videoerne væk. De blev vistnok for meget for de medvirkende at have liggende offentligt. Så du kære læser, lytter, seer kan heller ikke bedømme det selv. 

Men jeg kan referere hvad der skete i studiet den anden dag. Selvom du sikkert allerede selv har set hans optræden med luftguitar. I hvert fald er klippet blevet vist allevegne på www. Men kun delen hvor han stemmer luftguitaren. Hermed en udvidet udgave:

Intervieweren (fnisende): Så jeg ved du ikke bryder dig om den her formulering, men du spiller jo også rigtig musik. I hvert fald instrumenter man kan se. Så hvad er forskellen på de to ting?

Jenner: det er faktisk lidt det samme. Jeg tror ikke på rigtig og forkert musik. Det er det samme fordi musik er jo luft som tager en masse former. Det er jo lydskulpturer i realtid, og det er det også at stå med en luftguitar, man skal bare aktivere en imaginær musik

Intervieweren: Jens Leonard om lidt så skal du optræde en smule for os. Men det er ikke det samme som du optrådte med til dm [i luftguitar, hvor han blev nr. 2 og derfor er inviteret i studiet. red.], det er mere en guide til hvordan man kommer igang?

Jenner: Ja, det er en tutorial i luftguitar til jer derude i stuerne, så I kan komme igang. Man skal stemme luften.

Intervieweren: Haha, man skal stemme luften. Værsgod.

Jenner (går op til scenen i studiet, tager en imaginær plekter ud af munden og slår en streng an): Okay. Den skal lige... Okay. I kan bare hjemme i stuerne lige starte med at stemme. Luften går i en tuning, den hedder F  R  E  E  P  A L  E  S  T  I  N  E. Den går i P-dur. Ej, der er lige lidt med monitoren, kan jeg få lidt mere monitor? Jenner (griber ned i sine underbukser): Der er et eller andet her som ik... (han hiver et palæstina-flag op som han holder op foran sig) ... kan vi få et frit Palæstina i monitoren! Kan vi få frit Palæstina i monitoren! KAN JEG FÅ FRIT PALÆSTINA I MONITOREN! 

Kameraet panorerer væk fra Jenner, og lyden slukkes på ham, mens man stadig kan høre at han råber og gentager: KAN JEG FÅ FRIT PALÆSTINA I MONITOREN.

Åh. Og idag blev Iran bombet af Israel og Iran sendte missiler tilbage. Og hvad sker der så nu? Og nu?

Delfinens rul med kroppen

Hvis du kun skal lytte til to plader i år, så sørg for at Paradox II er den ene af dem. Og den anden? Det må du selv om. Uanset hvordan jeg har bevæget mig de sidste dage, så har jeg hørt Paradoxe II, den nye EP fra Soli City. Jeg har hørt den i bussen, mens jeg har gået, i letbanen, med gomore på vej til Aalborg. I badekarret (er det egentlig at bevæge sig? hmm). Og altså bare hjemme i lejligheden. Den begynder med Rehearsal, noget der tilsyneladende er en legende, engelsksproget dialog i et musikstudie henover en simpel cellofigur. Tale og sang går ind over hinanden i en iscenesat øvelsessituation. Noget er meget tydeligt, andet lettere uhørligt som når andre taler indforstået i et selskab. 

- Let me hear how your level is.  

- (suk) Ok, if I must.

- One two one two

- Testing one two

- That's my dancemove from Ituuuube. Hahahahah. (Syngende) My baby is flying like a jetstream, high above all scene... watch out for ... nuuuuuu. Like a dolphin body roll.

😱

Jeg ved at Soli City programmerer stemmerne, eller i hvert fald gjorde det på sit første album, som jeg har skrevet om tidligere. Men jeg kan næsten ikke tro at det også gør sig gældende her, letheden i samtalerne, måden de nogle gange synger lidt falsk på, latteren. Det er for vildt. Den eneste grund til at jeg får mistanken igen, er at stemmernes afslappethed, og det de tilsyneladende improviserer frem, er for perfekt. For velkomponeret. Så jeg ringer til Soli City for at høre. 

H: Godt at høre fra dig.

L: Hej, jeg savnede dig.

H: Hvor er du?

L: På Ringgaden

H: Fuck. Ringgaden?

L: Ja. Jeg hører din EP hele tiden. Den er ekstremt smuk. Altså sangene, teksterne, måden de taler. Den er INSPIRERENDE.

H: Det er jeg sgu glad for at høre.

L: Hvem synger?

H: Det er jo spørgsmålet.

L: Jeg tænkte det nok! Har du virkelig programmeret alle stemmerne? Det lyder så vildt jo.

H: Det tog sygo lang tid at få dem til at synge falsk, og være, sådan der, ved siden af. 

L: Forstår. Men det er så på at du gør det. Altså jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men tænker på staged photography, hvad hedder hun, Cindy Sherman og sådan noget. Har ikke haft den fornemmelse i musik før.

H: Åh, du er så sød Las! 

L: Det er noget med at tage autenticiteten væk fra stemmen, som giver stemmen en anden status i dialogen og i sangen. Det er det jeg elsker. Jeg synes stadig autenticitetens status ligger og lurer når man bruger autotune. Og selv i den fuldkomment stiliserede operasang. Men her er stemmen og dens humør, grinene, dens famlen, det hele en del at den kompositoriske tanke. Og så så utroligt smukt(!!) at du kalder første nummer for Rehearsel og mimer øveren og testen i et studie, som produceren har optaget og som så senere er blevet klippet sammen til en indledning, der skal lyde spontan og tilfældig. Det er så meta jo. At du har siddet og iscenesat den situation som typisk peger væk fra værket og hen mod kunstnerens ægthed, komponeret den situation med computergenererede stemmer. Altså Harald, jeg elsker det.

H: Jeg er så glad for at du siger det.

L: Det sidste nummer (Western Media, red.) jeg gad godt at læse op sådan der. Skrive sådan der. Får lyst til at skrive i stavelser. Jeg tror, der er en hel ny poesi på vej for mig i det nummer. 

H: 2025 er kilden.

L: Jeg ved det. Du drikker af kilden, min ven.

Nyt i sagen

En dag i spisesalen sagde Mathilde ud af det blå, at det var Taylor Swift, der talte i starten på Rehearsel, og så sendte hun mig senere en YouTube-video som dokumentation som jeg ikke engang har set fordi jeg stoler så meget på Mathildes referencer at det ville være det rene tidsspilde, men nu vil jeg alligevel se den. Wow, hun jammer den. Og ruller med kroppen som en delfin, mens hun siger det.